Omtale af En fryd for foreningen

“Fleißers billedsprog er mærkeligt, kantet og adræt, hun smukkeserer ikke teksten, men hver en sætning springer i øjnene. (…) Selma Rosenfeldt-Olsen (…) har oversat som en drøm og skrevet et fremragende efterord.
<3 <3 <3 <3 <3 i Politiken, Benedicte Gui De Thurah Huang

“Selma Rosenfeldt-Olsens oversættelse virker opfindsom og med en god, kongenial klang. I sin informative efterskrift karakteriserer hun gentagne gange Marieluise Fleißers stil som »underlig«, og sandt nok blander hun hårdhed med humor: »Han følger hende med øjnene, som tyren, når det tordner«. Eller: »Hans blikke syr sting i hendes ansigt« og »Gustl smiler bare så bredt, at man kunne knappe munden fast til øreflippen«. Marieluise Fleißers roman er, som sin kvindelige hovedperson, både aparte og attraktiv. Frieda Geiers efternavn betyder »grib«, og meget passende kommer romanen hos et nyt, fint forlag, der har navn efter den græske mytologis vingede kvindedæmoner, Harpyie.”
Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Vi er heldige, at Marieluise Fleißer er blevet fundet frem til danske læsere. EN FRYD FOR FORENINGEN er hendes eneste roman, og alle burde læse den for dens menneskekundskab. Man kan også lære noget om atletik og tobakshandel og kønnenes positioner i mellemkrigsårenes Ingolstadt. Det hele er rablende præcist beskrevet, med hver eneste følelse uden på tøjet. Man kan risikere at snuble lidt i sætningerne, i hvert fald i starten, før man har vænnet sig til Fleißers særegne sprog, men for guds skyld; åbn dit hjerte for det og lad dig ikke skræmme hvis du lige må læse et afsnit to gange. Når du først har knækket tonen, glider læsningen afsted med sin egen logiske, kaotiske, forførende fremdrift. Selma Rosenfeldt-Olsens oversættelse er skinnende klar og romanens egenart virker fuldstændig naturlig på dansk.”
Johanne Sorgenfri, Litteratur.nu

“En fryd for foreningen vinder særligt på sin sproglige finurlighed og satire. Den føles frisk, og særligt Fleißers sammenligninger er underfundige (..).”
Atlas Magasin